Vaske- pletguide
Det er vigtigt, at børnenes tøj bliver behandlet rigtig, alt efter hvilket materiale og farve det har. Derfor har ME TOO udarbejdet en simpel plet og vaskeguide til dig som forældre, - der med garanti oplever pletter som en stor del af hverdagen. Oversigten er lavet således, at du til hver en tid kan gå ind og kigge, hvis du bliver i tvivl om hvad du skal gøre. Pas godt på dit nye tøj.
Alt ME TOO tøj kan som hovedregel vaskes ved 40 grader i vaskemaskine samt tumles ved svag varme.
Nedenfor kan du se hvad ME TOO anbefaler.
Jeans
Vask altid jeans med vrangen ud og lynlåsen lukket.Vær meget opmærksom på afsmitning på lyse materialer. Vask gerne dine jeans separat de første par gange.Dark denim kan indeholde en del overskudsfarve. ME TOO anbefaler derfor, at du vasker dine jeans inden brug.Undgå at bruge for meget vaskemiddel.Vask dine jeans ved lave temperaturer (30-40 grader) uden brug af blødgøringsmiddel.Husk at bruge det rigtige vaskemiddel (Vaskemiddel til farver, hvidt eller sort tøj).Check altid vaskeanvisningen for specifik information om stoffets følsomhed.
Perler, sten og palietter
Da alle perler, sten og palietter er håndsyede, anbefaler ME TOO følgende:
Vask tøjet med vrangen ud i en vaskepose.Undgå at tørre tøjet i tørretumbler.ME TOO yder ingen garanti på perler, sten og palietter.
Overtøj med padding
En stor del af ME TOOs overtøjskollektion indeholder padding. ME TOO anbefaler følgende:
For at opnå det bedst mulige resultat med dit overtøj, skal du altid tørretumble tøjet med vrangen ud efter vask.Husk altid at lukke lynlåsen under tørretumbling.
T-shirts/ Sweatshirts
Vask altid trøjen/toppen med vrangen ud og lynlåsen lukket.Vask ved lave temperaturer (30-40 grader) uden brug af blødgøringsmiddel.Lad være at bruge for meget vaskemiddel.Tykkere sweatshirts af bomuld krymper ekstra, hvis man bruger tørretumbler.Undgå at vaske trøjen med lyse områder i en mørk vask, da den ellers kan ske at blive farvet.Husk at bruge det rigtige vaskemiddel (Vaskemiddel til kulørt, sort eller hvidt tøj).Hvis trøjen har tryk, stryg da ALDRIG direkte på selve trykket, da det herved bliver skadet. Du kan forsigtigt prøve dig frem ved at stryge på trøjens bagside.Husk altid at checke vaskeansvisningen for specifik information om stoffets følsomhed.
NB! Både bomuld og blandingstekstiler bliver nulrede efter et stykke tid – især under armene og på ærmerne. Er det bare en smule, kan man fjerne det med fingrene, men ellers kan det fjernes med en skarp barberskraber, lusekam eller specialmaskiner til nopper.
Pletter er en naturlig del af børns hverdag
Med børn er pletter en naturlig del af hverdagen, men der er ingen grund til at fortvivle, når der er tydelige spor af pletter på det nye tøj, for de fleste pletter kan fjernes igen.
Der findes flere pletmirakelmidler på markedet, men hos ME TOO værner vi om miljøet og foretrækker derfor husets egen "pletværktøjskasse". Ofte er resultatet bedre end hvad tilsvarende kemikalier kan tilbyde.
Tju Bang Chokolade....
Chokolade er fantastisk for smagsløgene, men den er ikke længere vores favorit når det kommer til børnenes tøj. Hvis uheldet er ude, skal du først forsigtig skrabe chokoladelaget af. Derefter putter du neutralt opvaskemiddel på og gnider let. Lad tøjet ligge i op til 6 timer, og vask derefter ved højest mulige grader.
Grønne knæ?
En tur i parken eller en hyggelig sommerdag på græsset, kan desværre ende ud i grønne pletter på tøjet. Heldigvis er der en løsning på det. Først dypper du pletten i sødmælk eller kernemælk og gnider godt. Når det er gjort, putter du neutralt opvaskemiddel på, og lader det ligge i på til 6 timer. Vask derefter tøjet på højest mulige grader.
Av av jeg bløder...
Læg tøjet i blød i højst en halv time i lunkent vand med vaskemiddel, som indeholder enzymer. Hvis tøjet er af uld eller silke brug i stedet 2 spsk salt til en liter vand. Gnid pletten forsigtigt og vask tøjet på højest mulige grader.
UPS...jeg kom til at tegne på...
Hvis uheldet er ude, og der er kommet sprit eller tuch på tøjet. Overhæld pletten med opvaskemiddel og lad det arbejde i 4-6 timer inden du vasker ved højest mulige grader.
Hvem har malet himlen blå?
Prøv med brun sæbe, men pas på for det kan fjerne noget af farven på tøjet. Put brun sæbe på pletten, læg tøjet i en pose og luk til. Lad sæben arbejde i mindst 12 timer. Skrab herefter sæben væk, gnid forsigtigt med vand og vask så tøjet. Plastmaling er stort set umulig at fjerne helt.
Retur fra fødselsdag med ketchup, saft og frugtpletter?
Desværre ikke et sjældent syn, -men der er hjælp at hente. Dup pletten med neutralt opvaskemiddel og lad det ligge i 4-6 timer inden du vasker det ved højest mulige grader.
Har du gode råd, erfaringer eller lignende fra de mest umulige pletter der alligevel forsvandt, så send dem endelig til customerservice@metoo.dk.
Så lægger vi dem op på siden og andre interesserede mødre kan få glæde af dem!







