Social Ansvarlighed hos House of Spirit


Hos House of Spirit går vi op i social ansvarlighed og det er en naturlig del af virksomhedskulturen. For os er medansvaret for vores omverden en selvfølge - vi har som virksomhed pligt til at yde en samfundsmæssig indsats. I kraft af vores internationale position kan vi være med til at gøre en forskel i samfundet. Vi vil gerne bidrage med hjælp til den 3 verden, hvorfor vi også fokuserer meget på private donationer.

 


Produkter

Hos House of Spirit lægger vi stor vægt på at vores tøj ikke indeholder sundhedsskadelige farvestoffer eller kemikalier, og at tøjet bliver produceret under forhold, der belaster miljøet mindst muligt.

Alle tryk og print er lavet uden PVC, fordi PVC indeholder hormonforstyrrende kemikalier. Vi bruger ikke allergifremkaldende kemikalier, nikkel, formaldehyd, AZO-farvestoffer og andre farvestoffer, der indeholder tungmetaller, er forbudt i vores produkter.

Vi arbejder på, at ØkoTex 100 skal være vores minimumsstandard på miljøsiden. 

At medvirke til reducering af mljøbelastning er en løbende proces, som vi vil fortsætte med, fordi vi tror på, at det er det rigtige for vores børns sundhed og for den verden vi lever i. 

 

Etiske retningslinjer

House of Spirit stiller store etiske krav til os selv og til vores leverandører. Ikke kun fordi det kan betale sig økonomisk, men fordi det er det eneste fornuftige at gøre. Vi vil gerne garantere vores kunder, at vores tøj er blevet til på en forsvarlig måde - både menneskeligt og miljømæssigt. 


Vi har tilsluttet os FN's Global Compact, som er 10 grundlæggende værdier for social ansvarlighed. I forhold til vores leverandører accepterer vi ikke tvangsarbejde, diskrimination eller børnearbejde. Vi støtter retten til at organisere sig, og vi forlanger at produktionslandets regler for arbejdstid overholdes. 

Vi har særligt fokus på om de ansatte hos vores underleverandører kan tjene en mindsteløn, der kan opfylde de daglige behov for familien i de givne lande.

Men vi er ikke blåøjede. Vi ved godt at kulturen er anderledes end i Danmark og at vores leverandører ikke synes, vi skal blande os i disse forhold. Derfor må vi konstant fokusere på emnet og argumentere for, at  forbedrede forhold  øger produktiviteten og medarbejdertilfredsheden hos leverandøren. Vi må også kontrollere at vores retningslinjer bliver efterlevet i praksis. Tillid er desværre ikke nok. 

Social ansvarlighed er ligesom miljøforbedringer en løbende proces, der tager tid og kræfter, men vi glæder os over hver eneste forbedring, som skyldes vores krav.

 

FN Global Compact logo

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Læs mere om FN’s Global Compact her.